Mit navn er Rikke Høgdall Hansen, født 1980 og ejer af Rikkes Børneunivers.
Jeg er mor til 3 børn; Jonatan fra 2011, Ella fra 2013 og Rosa fra 2016. Mine skønne og dejlige børn har en stor del af æren for, at jeg er startet indenfor børn og sundhed, og de agerer ofte også ’prøvekaniner’ for mig. Jeg har selv stået med syge børn alt for ofte, børn der ikke ville sove, forstoppelse, eksem, dræn osv. og følt nu kan jeg ikke mere. Og netop min egen erfaring har givet mig interessen, nysgerrigheden og ønsket om at lære mere om børn og deres naturlige sundhed. Jeg ønsker at kunne bruge den viden, jeg tillærer mig til at hjælpe andre børn og deres familie i deres hverdag.
Derfor startede jeg i 2020 på uddannelsen til Børnesundhedsvejleder ved Anette Straadt, som er ejer af Æblebørn, for at blive meget klogere på netop børn og deres sundhed. Og i januar 2022 kunne jeg aflevere min afsluttende opgave og kalde mig børnesundhedsvejleder. Læs mere om det her
Sundhed og trivsel er ikke blot, hvad du putter ind i kroppen, men det handler i lige så høj grad om bevægelse og træning af kroppen. Især hos børn er det utrolig vigtigt at få øvet motorikken, og derfor har jeg startet Rend og Hop holdene. Læs mere om det her.
Jeg var i 4 år instruktør ved Hedensted Gymnastik Forening, hvor jeg startede mit eget Sanse og Motorik hold op, men jeg har nu valgt at starte op for mig selv. Udover dette har jeg taget et kursus ved Sanse Motorik i Vejle ved Mette Drescher Jensen for at få endnu mere viden om sansemotorikken og sammenhængen mellem denne og børns trivsel og læring.
Velkommen til mit Univers 🙂
Det har været rigtig hyggeligt at deltage på dit Rend-og hop-hold. Du er meget imødekommende, kommer rundt omkring alle børn med opmuntrende anerkendelse af børnenes indsats. Du får skabt en fin kontakt. Dine programmer er justeret, så du tilgodeser alle aldre på holdet, og alle sansemotoriske bevægelser kommer i spil. Du gør det sjovt for børnene at bevæge sig, for de leger “bare”. Dejligt med et hold, hvor man som farmor kunne lege med.
jeanne
Rikke får vores varmeste anbefalinger fordi hun tager hånd om problemet frem for kun at symptombehandle og hun gør det med stort engagement. Vi har følt os hørt og set og i trygge hænder under hele processen og vi tøvede da heller ikke med at kontakte Rikke da lillebror meldte sin ankomst så vi kunne give ham de bedste vilkår fra start.
Anja, datter på 5 år
Besøget af Rikke var spændende og lærerigt. Rikke gav et nyt og anderledes syn på børn, trivsel og udvikling, hvor hun ligeledes formidler det på en måde hvor man som forældre kan relatere. Samtidig giver hun én nogle gode tanker med videre, blandt andet ifht ens børns kost og vitaminer, og personligt er jeg blevet mere nysgerrig på hvad en børnesundhedsvejleder kan. Rikke formidlere ligeledes med et godt humør, der gør at man får lyst til at høre mere.
Michelle
Rikke er utrolig passioneret omkring hendes arbejde og man kan virkelig mærke, hun brænder for det hun laver! Hun er inspirerende at være sammen med og er god til at formidle hendes viden så alle kan være med i snakken.
Nana
Rikkes børneunivers
Copyright © 2024 Rikkes Børneunivers × Marketingnørden